En wiki skrevet af vores AI-hjerne

103 sessioner om auth blev til 84 linjers wiki-side. Jeg har aldrig skrevet et ord af den. AI-hjernen skrev den for mig.

Det er det 2. indlæg i serien om pks brain. I det første gennemgik jeg hvorfor AI-hjernen eksisterer og hvordan den er bygget op. Det her indlæg åbner skuffen og viser hvad den rent faktisk producerer når jeg lader den læse et halvårs Claude-sessioner igennem. Den er ikke perfekt — cirka 5% er direkte forkert — men resten er en wiki jeg ellers aldrig ville have haft.

Hvordan en wiki-side bliver til

Wiki-pipelinen kører i fire trin, hver med sin egen pks brain-kommando og sit eget checkpoint (femte fase, pks brain adr, ligger uden for wiki-pipelinen — får sit eget indlæg en anden gang):

1. ingest — deterministisk dump af alle session-JSONL'er til kompakte firehoses (prompts.jsonl, tools.jsonl, files.jsonl, errors.jsonl)
2. extract — AI-genereret markdown-resumé pr. session, drevet af en redigerbar brain-extract-skill
3. synth — tematisk klyngedannelse på tværs af sessioner
4. wiki — én side pr. detekteret klynge, syntetiseret fra extracts og firehoses

Min pks brain status siger 7.000 prompts, 88.000 tool-calls og 2.940 AI-extracts lige nu. De extracts samles til 436 wiki-sider under .pks/brain/wiki/, én pr. detekteret tema. Her er fire af dem, valgt fordi de demonstrerer fire forskellige slags præcision.

auth.md — 103 sessioner kondenseret

Den tungeste i mit repo. AI-hjernen har scannet 103 sessioner der rører ved autentificering og har destilleret dem til 84 linjer. Det åbner sådan her:

The Agentic Live authentication system orchestrates Keycloak (OIDC identity provider), NextAuth.js (browser session layer), and Graph API integration (Entra ID B2B guest management) to enable passwordless sign-in, federated OAuth (Microsoft, GitHub, LinkedIn), email-first guest invitations, and role-based access control.

Den sætning står ingen steder i min kode. Ingen kommentar, ingen README, ingen ADR har den formulering. AI-hjernen har afledt den ud fra hvad jeg konkret har bygget på tværs af 103 sessioner — den er syntetiseret, ikke bare klippet sammen.

Den hentede user stories ud også:

Email-first B2B guest onboarding — As a coworker from a partner tenant, I want to sign in with my email and be automatically invited as an Entra ID guest if I'm not in the tenant, so onboarding is instant without manual admin provisioning. From: 1c9f68e2-b33c.

Hver user story har en kildehenvisning til den session den blev rekonstrueret fra. Sporbar AI-syntese. Og hvad næsten ingen wiki har: en sektion der hedder Open threads & known issues med konkrete ting der stadig er ødelagte — "Keycloak resource lifecycle: Stop/start/restart commands fail in Aspire", "Session validation gap: User remains signed in after Keycloak reset". Det havde jeg aldrig selv skrevet ind i en wiki. Men AI-hjernen kunne se mønstret på tværs af mine sessioner.

agentic-live.md — det store overblik

34 sessioner om selve platformen. AI-hjernen identificerer arkitekturen som tre lag — CLI, relay, viewer — og navngiver hot files: metadata/route.ts, lives/[streamId]/page.tsx, ws-relay.mjs. Den slags overblik findes ikke i nogen enkelt commit, men efter et halvår på et projekt kan en model trække det ud — den ser hvor du redigerer oftest og hvor du sidder fast og debugger.

Et af de mest brugbare punkter AI-hjernen fandt:

metadata/route.ts hotspot — 36 edits required due to complex fanout logic combining sessionId/broadcastId; needs refactoring or isolation.

Det er ikke en mavefornemmelse. Det er 36 målte redigeringer i én fil. Den slags signal kan AI-hjernen udtrække fordi den har den fulde tool-call-historik på tværs af alle sessioner — ikke kun den seneste commit.

design-system.md — også design

Et af de mere overraskende output. AI-hjernen har ikke bare beskæftiget sig med kode-temaer. Den fandt 23 sessioner der handler om visuel identitet og syntetiserede dem til en design-system-side med palette, typografi, tone og komponentliste:

Aesthetic: Dark, minimal, developer-grade. Inspired by Linear, Vercel, Raycast — but warmer and more human.

Det er en formulering jeg har brugt i samtaler med Claude flere gange. AI-hjernen har samlet de gentagelser og kanoniseret dem til designsystemets definerende linje. Den slags konsistens ville jeg ønske jeg selv holdt ved lige — men jeg får mig aldrig til at sætte mig ned og skrive den.

devcontainer.md — også infrastruktur

73 sessioner om devcontainere — hvordan jeg spawner remote-udviklingsmiljøer, hvilke billeder jeg bruger, hvor det går galt. Det her er ren infrastruktur, ikke features. Det er heller ikke det første jeg ville have valgt at dokumentere. Men AI-hjernen skrev sider om det fordi mønstret var der: 73 sessioner gemmer flere genbrugte beslutninger end de fleste single-purpose features.

Det er pointen med automatisk wiki-generering: den dokumenterer det jeg gjorde, ikke det jeg planlagde at dokumentere.

Hvor præcis er det?

Ærligt svar: cirka 85% rigtigt, måske 10% upræcist, 5% direkte forkert. Eksempler på hvad jeg har set:

• Korrekt og overraskende skarpt: open-threads-sektionerne. AI-hjernen finder ting jeg har glemt at jeg har efterladt halv-løst i kodebasen. Hot-files-sektionen er målbart sand — den tæller faktiske redigeringer.
• Upræcist men brugbart: user stories er ofte lidt for generiske ("As a user, I want to sign in"). De fanger intentionen men ikke nuancen.
• Direkte forkert: sjældent, men sker — typisk når AI-hjernen sammenstiller to sessioner der bruger samme term til to forskellige ting og fejlagtigt slår dem sammen.

Mønstret er: AI-hjernen er bedre til hvad er bygget og hvor er det ødelagt end til hvorfor blev det bygget. Det giver mening — kildematerialet er tool-calls og prompts, ikke whiteboards.

Jeg er stadig overrasket over at devcontainer.md endte som en af de bedste sider. Det er ikke noget jeg selv ville have prioriteret at skrive — og det er måske den bedste opsummering af hvad AI-hjernen kan: den prioriterer ud fra hvad jeg gjorde, ikke hvad jeg synes lyder vigtigt.