I weekenden byggede jeg et groft kanban board til agentic projekter.
Intet fancy. Basis board til at tracke features og tasks. Men målet er ikke boardet selv. Det er at forbinde en AI agent til det så agenten kan arbejde gennem backlog autonomt og udvikle systemet selv.
De seneste par år, en gang om året, har jeg forsøgt at bygge en fuldt automatisk software pipeline — en der ikke skal bruge en rigtig developer. Det har aldrig virket.
Indtil nu, tror jeg det kunne være muligt.
Målet: en agent picker opgaver fra backlog'en, skriver kode, tester den, verificerer den virker, og committer hvis tests passer. Intet menneske i loopet. Bare autonom udvikling.
Det er groft. Det er langsomt. Det gør fejl. Men det funktionel. Og med hver iteration bliver det lidt bedre.
For femten måneder siden genererede jeg 10 hjemmesider for $2 og spurgte LinkedIn hvilken var bedst. I dag bygger jeg systemer hvor AI agenter picker deres eget arbejde og udfør autonomt.
Distancen mellem disse punkter er enorm. Men når jeg ser tilbage, var vejen overraskende lige. Fra AI som værktøj, til AI som pair programmer, til AI som junior developer, til AI som team medlem, til AI som autonom agent.
Hvert trin krævede mere tillit og mindre kontrol. Hvert trin var skræmmende første gang og åbenlyse i retrospekt.
Har jeg kodet mig ud af et job? Måske. Men jeg tror jeg har kodet mig ind i det næste.
Del af #100DaysToOffload dokumentering agentic development i 2026