Der er noget jeg ikke kunne kode før som nu tager 5 minutter. Og jeg tænker omkring at wrappe det i en MCP server for at undgå build smerte.
Problemet er projekt størrelse. Incremental builds misser warnings. Fulde builds tager evighed. Og når du har flere agenter arbejdende på samme codebase ender de op med konstant rebuild. Hele processen bliver glacially langsom.
En traditionel IDE løser det. Den ser din kode under udvikling, viser dig warnings i realtid, og vedligeholder state omkring build uden at du skal trigger det manuelt. En agent kan ikke se det interface. Det skal stole på console output som er ufuldstændig og langsom at parse.
Så jeg bygger en wrapper — en MCP server der kan se builds, capture warnings, og give agenter real-time feedback uden at skulle rebuild det hele projekt hver gang.
Det her er det slags infrastruktur der ikke betød noget før agentic development. Da mennesker var bottlenecken, en langsom build loop var en irritation. Da agenter er bottlenecken, bliver det constrain der forhindrer hele systemet i at arbejde i skala.
Fremtiden er ikke smartere modeller. Det er bedre infrastruktur for de modeller til at arbejde med. Det er værktøjer designet af mennesker der forstår hvad agenter skal bruge.
Og det arbejde er bare ved at komme i gang.
Del af #100DaysToOffload dokumentering agentic development i 2026