Den største udfordring i de næste 12 måneder: hvad IKKE at bygge.
Det er paradokset der holder mig vågne om natten. AI gjorde byggelse så nemt at constraint har flipper helt. Den harde del er ikke længere at lave software — det er at afgøre hvilket software der er værd at lave.
Jeg ser det i mit eget arbejde. Hvert gap i tid, hvert moment i at vente på en customer, hvert idle cycle mellem requirements — jeg fylder det ved at bygge et anderledes feature. Systemet vokser. Scobet ekspanderer. Kompleksiteten akkumulerer.
Men skal jeg være byggende alt det her?
Traditionel udvikling naturligt forhindrede feature creep. Byggelse var dyr. Hvert feature havde en omkostning der forcedede prioritation. Du skulle spørge: "Er det værd ingeniør indsatsen?"
Med AI bliver det spørgsmål usynligt. Alt er nemt. Så alt bliver bygget.
Det rigtige arbejde er ikke teknisk. Det er discipline. Det er at lære at sidde med fristelse til at shippe og spørge i stedet: "Tjener det virkelig brugeren? Løser det et rigtig problem? Eller bygger jeg bare fordi jeg kan?"
Det her er den usmuk del af AI revolutionen. Ikke hastigheden af shipping. Men ansvaret at vælge hvad man skal shippe.
Del af #100DaysToOffload dokumentering agentic development i 2026